<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://q.quora.com/_/ad/8fb78ae898f448e9b008c905098c9da9/pixel?tag=ViewContent&amp;noscript=1">

SEO til e-commerce virksomheder

 


Fokus på produktkategorier

 

Når du har fokus på SEO i e-commerce virksomheder, vil det generelt være en dårlig idé at forsøge at ranke højt på søgeord med ekstrem konkurrence og høj volumen. Et eksempel kan være hvis du forsøger at ranke på søgeordet ’’tøj’’. Det vil være en dårlig idé fordi:

  • Tøj har en søgevolumen på 14.000
  • Top 3 virksomheder, der ranker på tøj, er Asos, Zalando og Boozt.

Det er ikke virksomheder du kan vælte af pinden ved at have godt styr på SEO. Derfor vil det give god mening at fokusere på produktkategorier og produkter. Det vil f.eks. være meget nemmere at ranke højt på ’’læderjakker til mænd’’, med væsentlig lavere konkurrence og volumen. 

 


Søgeordsanalyse (long-tail og specifikke på alle sider)

 

Når du skal finde ud af hvilke søgeord du skal ranke på, vil det altid være ideelt at arbejde ud fra en søgeordsanalyse. Det vil aldrig være godt at arbejde med SEO ud fra mavefornemmelser. Derfor skal der laves en søgeordsanalyse, hvor du bliver klogere på de forskellige landingssiders potentiale, samt hvilke søgeord der er relaterede søgninger, der vil kunne skabe værdi. 

Det handler om at drive organisk trafik, og her vil det være relevant at kigge på, hvilke kategorier der er omkring de store keywords, der vil være realistiske at ranke på. 

Når du søger på tøj, vil der bl.a. komme en relateret søgning frem som ’’bæredygtigt tøj’’, der har en væsentlig lavere volumen. På den måde finder du attraktive landingssider, du vil kunne rangere højt på. 

Inddrager du samtlige landingssider er det muligt at det bliver uoverskueligt, hvorfor det kan være en fordel at inddrage et specialiseret bureau til at få ordentligt styr på processerne. 

 

Returnér til toppen af siden eller Download Den Ultimatie Google Merchant Center Håndbog

 


Click Through Rate (CTR)

 

Kigger du på din hjemmesides Click-Through-Rate, kigger du på den metatitel og metabeskrivelse der er for dine landingssider. Disse har afgørende betydning for om folk klikker på din hjemmeside, eller scroller videre til din konkurrent. 

Det handler om at lave unikke titler og beskrivelser, der er tiltalende, og sørger for at overbevise forbrugeren om, at de er kommet til det rette sted. Generelt skal metabeskrivelser søge én af følgende punkter, der består i at:

  • Overraske
  • Imponere
  • Uddanne
  • Forsikre
  • Hjælpe

Selv når folk foretager en søgning på læderjakker, leder de ikke bare efter læderjakker. De leder efter lidt ekstra, som du kan give dem igennem metatitler og metabeskrivelser. 

Du skal være forsigtig når du laver metatitler og metabeskrivelser, da der er en grænse for hvor meget tekst der bliver vist. Den tekst du får lov til at vise, skal indeholde nok til at overbevise forbrugeren om at trykke på linket, hvorfor det vil være ideelt at gøre lidt ekstra ud af din CTR.

 

Returnér til toppen af siden eller Download Den Ultimatie Google Merchant Center Håndbog

 


Fokus på URL

 

Der fines mange eksempler på små og mellemstore virksomheder, der ikke har fokus på deres URL’er. Det vil være nemt at følge en default løsning fra ens CMS-system, men her risikerer man lange URL’er, der kommer til at have en negativ effekt for din hjemmeside.

Det er en typisk misforståelse for flere e-commerce forretninger, at filtre i URL’en vil kunne ranke på Google. Filtre i URL’en vil dog have en modsat effekt, da det vil gøre så Google ikke kan rangere siderne, og dermed vil det fjerne siden fra at kunne ranke. 

Derfor vil det give mening at hjælpe både dine kunder, men også Google, ved at have korte og præcise URL’er. Det vil give kunden en bedre oplevelse, men også give Google den information de skal bruge for at ranke din side.

 

Returnér til toppen af siden eller Download Den Ultimatie Google Merchant Center Håndbog

 


Fokus på content til alle produkter og kategorier

 

Skal du have sider der skal ranke højt, gælder det om at lave content der arbejder med de søgeord du har fundet frem til igennem din søgeordsanalyse. Her gælder det også om at lave content med god struktur, der vil have en gavnlig effekt både for brugeroplevelsen, og for Google.

Med en struktureret tekst vil det være en mulighed at inkorporere interne links. Interne links vil have den effekt, at noget af værdien fra siden vil blive overført til andre sider. Derfor kan det være en god idé at lave en intern linkstruktur på din hjemmeside, der vil sørge for at distribuere linkværdi til andre sider, der måske kunne have brug for et boost. 

Interne links kan være utroligt værdifulde, men skal bruges ved relevante emner, og inddrages flydende i teksten. Det handler først og fremmest om brugervenlighed, hvorfor der skal være en klar sammenhæng på tværs af tekst og links.

 

Returnér til toppen af siden eller Download Den Ultimatie Google Merchant Center Håndbog

 


Teknisk SEO

 

Du kan risikere at komme ud for, at flere emner og links kan pege til den samme landingsside. Det er duplikationer du gerne vil undgå, da de vil komme til at slås om de samme søgeord. Hvis det er meningen at samme side optræder flere gange, kan et canonical link være løsningen, eftersom det tag sørger for at Google kun indekserer én af siderne. 

En løsning kan også være at sørge for, at Google kun indekserer den ene side, ved at tilføje et noindex tag til den side der ikke skal indekseres. 

Det næste fokus du skal have i forhold til teknisk SEO, er i forhold til hvor hurtigt din hjemmeside er til at indlæse indholdet. Én ting er at Google rangerer dine landingssider dårligere, hvis din side loader langsomt. En anden ting er, at hele brugeroplevelsen bliver forringet, ved en langsom hjemmeside.

Den almene forbrugers tålmodighed er blevet mindre igennem tiden, hvorfor det også vil være en stor fordel, hvis du sørger for at din hjemmeside er hurtig til at indlæse dine varer. På den måde sikrer du dig at dine kunder bliver hængende, ser, og køber de produkter de leder efter, i din webshop.

 

Returnér til toppen af siden 


SEO til e-commerce virksomheder

Læs med her, og bliv klogere på hvilke SEO-tiltag der vil være relevante for dig og din e-commerce virksomhed. Målet er at drive organisk trafik, med det formål at skabe salg. Derfor vil det være vigtigt at ranke højt på relevante landingssider, der passer med den søgeadfærd dine kunder har. Derfor går vi her igennem 6 punkter, der vil have relevans for din webshop.

 

Indhold

 

Fokus på produktkategorier

Søgeordsanalyse (long-tail og specifikke på alle sider) 

CTR

Fokus på URL

Fokus på content til alle produkter og kategorier

Teknisk SEO

Written by Oliver Dall Vang

Associeret konsulent hos Obsidian Digital. Obsidian Digital er et datadrevet konsulenthus, der arbejder med performance marketing, og har de bedste og mest dedikerede specialister inden for digital markedsføring i Danmark.

Comments

Skrevet med    af  DataFeedWatch

Skriv for os